To kvinder slapper af med en kop te efter welnessbehandling

Wellnessbehandlinger

Ayurvediske wellnessbehandlinger

Da vi ledte efter økologiske cremer og olier til vores fedtfrysning og AWT, fandt vi de Ayurvediske produkter fra Lakshmi, og i forbindelse med kurser om brugen af dem, blev vi introduceret til Ayurveda – den 5000 år gamle indiske lægekunst, som på basis af erfaringer og tradition tilfører viden om og holdning til balanceret behandling af ”det hele menneske”. Et forhold som harmonerer med vores tilgang til behandling af klienter. Vi har valgt at begrænse os til de Ayurvediske massager, da vi i forvejen havde erfaring med forskellige massagetyper.

Ayurveda er anerkendt af WHO, som bl.a. har udformet standarder for praktisering af Ayurveda i medlemsstaterne. Praktiseringen af Ayurveda omfatter ud over massager bl.a. rådgivning om ernæring, urtemedicin, åndelig indsigt og levevis. Det kræver en 5-årig universitetslignende uddannelse.

Ayurvedisk massage – Abhyanga

En Ayurvedisk massage udføres med varm olie. Abhyanga er en helkropsmassage – inklusive hovedbund – som gives med lange, glidende og harmoniske bevægelser. Under massagen kan du være iført engangstrusser. Dele af kroppen, som ikke aktuelt behandles, tildækkes efter behov.
Ved massagen stimuleres kroppens vitale punkter (Marma) samt energibaner og -centre (Nadis og Chakra). Det aktiverer blodcirkulation og lymfedrænage og skaber afgiftning og bedre omløb til væv og organer.

Antiage Royal

Foryngende ansigtsbehandling med Ayurvediske produkter fra Laksmi
Behandlingen er en ansigtsbehandling, som i overensstemmelse med Ayurvediske principper også omfatter let massage på kroppen. Ved behandlingen anvendes udelukkende Ayurvediske produkter fra Lakshmi. De er samtidig certificeret økologiske og veganske og forhandles i klinikken.

Der er ingen forudsætninger for behandlingen. Ved behandlingens start laver vi en kort Dosha-test, så vi ud fra kropstypen kan vælge de passende produkter.

Garshan

Lakshmi Garchan er en detox behandling baseret på Lakshmis Ayurvediske og økologiske Garshan serie. En Lakshmi Garchan behandling vil understøtte udrensning, forbedre elasticiteten i hud- og fedtlag, reducere fedtdepoter – fjerne affaldsstoffer og frigive energi.

Behandlingen omfatter en exfoliering af kroppen med silkehandsker, hvorefter din krop påføres Lakshmis Garshan Dren ler – black mud – oprørt med ayurvedisk massageolie tilpasset din dosha. Herefter svøbes du i plastik og hviler 20 minutters i infrarødt varmetæppe, hvorefter du afvaskes på briksen. Til sidst smøres din krop med Garshan Dren Creme – alternativt Garshan Tonic Creme.

INFRARØD SAUNATÆPPE

Infrarød stråling (varmestråling) er elektromagnetiske stråler, der går dybt i kropsvævet og skaber ”vibrationer” i resonans med kroppens egen frekvens. Herved varmes kroppen op indefra, så temperaturen hæves en smule. hvilket hjælper kroppen til at hele, restituere og minimere smerter. Strålerne er helt uskadelige for din krop og hud og har til gengæld mange gavnelige effekter.
Forskellen på et almindeligt varmetæppe og et infrarødt tæppe er, at et varmetæppe varmer overfladisk, hvor et infrarødt saunatæppe både varmer udefra og indefra.

Kompressionsstøvler – YourBoots

Ved behandling af cellulite/appelsinhud i klinikken kan ødem/væske i benene være en medvirkende årsag til tilstanden. Det kan betyde, at vi før behandling med AWT®/Shockwave så vidt muligt må fjerne ophobet væske. Dertil benytter vi vores kompressionsstøvler fra YourBoots, som med forskellige forløb af tryk i 7 kamre flytter væske væk fra de hævede ben.

YourBoots benyttes også hyppigt af atleter og andre fysisk aktive til restitutions- og muskelbehandling. Den øgede blodcirkulation, som sikrer bedre ilttilførsel til muskulaturen og lymfedrænagen, som optimerer udskillelse af affaldsstoffer, forkorter din restitutionstid væsentligt.

Kontakt os på telefon eller mail eller book tid til en gratis forundersøgelse

Kontakt os